Referat af generalforsamling 2023

Generalforsamling 27/2 2023 Referat

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent.
Carsten Balslev blev foreslået og valgt. Carsten konstaterede at
generalforsamlingen var varslet i henhold til vedtægterne, og derfor
beslutningsdygtig.

2. Bestyrelsens beretning af det forløbne år.
Formanden Peter Kjærulf aflagde beretningen på bestyrelsens vegne:
Året 2022 var også et år med mange aktiviteter – uden covid19 regler.
Sidste års generalforsamling var den første fysiske efter 2 år med ”skriftlige
generalforsamlinger”. Formanden mente at erindre, at maden til
generalforsamlingen var fortrinlig.
Vi afholdte et velbesøgt Standerhejsning i april, hvor der blev trakteret med
grillpølser mm. Standerhejsningen markerede sæsonstarten og dermed ugentlige
klubaftner. I 2022 blev starttidspunktet rykket fra kl. 17 til 17.30 i forventning om, at
flere kunne deltage. Der er dog ikke et klar billede af, at det har betydet flere
medlemmer på klubaftner.
I løbet af foråret afholdte Maria 2 familieworkshops med stor succes. Der blev grinet
og leget til den store guldmedalje.
Fri på Vandet var en aktivitet, der var i gang hele året. I vinterhalvåret med gåture,
og i sommersæsonen har deltagerne været på søen torsdag formiddage. Susanne og
Anne Lisbeth fik i 2022 god hjælp til denne aktivitet af Karl og Hanne.
I sæsonen blev afholdt 8 frigivelseskurser og 2 teorikurser.
Vi afholdte 7 betalingsevent – og havde en travl august, hvor 4 events blev afholdt.
Det helt store event var Silkeborg Outdoor Festival, der fandt sted første weekend i
september. Om fredagen var ca. 150 skoleelever på søen og i løbet af lørdag og
søndag kom ca. 100 gæster til vandmekkaet (ved Søsportens Hus) og prøvede SUP
samt hyggede med bål, kager osv. Lone var koordinator på dette store event. Ca. 30
medlemmer var frivillige hjælpere til arrangementet.

I august og september testede vi ideen: Siesta SUP – Ideen har været at lave et
tilbud til alle interesserede (ikke kun seniorer) medlemmer med fælles ture i midt på
dagen.
Endelig har vi haft en event for Ungeguiden, der er et tilbud til unge mennesker, der
er usikre på, hvad de vil og er tilknyttet rådgivning hos kommunen.
Vi har afholdt 2 fællesspisninger (juni og september), og der er heldigvis mange
medlemmer, der støtter op om denne aktivitet – eller også ved de, at Joan og Lene
laver fortrinlig mad.
I vinteren har bestyrelsen godkendt flere ændringer:
Frigivelseskurset forenkles. Den praktiske del forbliver uændret. Den teoretiske del
bliver et selvstudie.
Klubreglerne er forenklet og suppleres nu af Generelt om Sikkerhed på SUP. Alle
medlemmer bliver inden sæsonstart 2023 orienteret om disse ændringer.
I klubben er vi nu 9 instruktører: Lone, Jan, Jens, René, Maria, Susanne, Christian,
Anne Lisbeth og Peter.
Vi får i 2023 en ny kategori af hjælpere – nemlig SUP Guides. SUP Guides er ikke
uddannede instruktører. De er turguides, der er habile SUP-ere. De deltager på lige
fod med instruktører i førstehjælps-kursus i april.
Bestyrelsen består pt. af Christian, Bo, Annette, Carsten og Peter.
Ved årsskiftet var vi 440 medlemmer.
Tak til instruktører, bestyrelse, frivillige hjælpere og medlemmer uden jer – ingen
forening.

3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
Christian gennemgik regnskabet.
Samlede indtægter på 192.693 kr., hvoraf kontingent udgør 118.681 kr. og
frigivelseskurser udgør 20.664 kr.
Udgifterne blev på 122.818 kr., hvor den største post er køb af board mv. for 39.118
kr.
Overskuddet blev på 69.875 kr. og egenkapitalen er 282.341 kr., hvilket indestår på
konto i Spar Nord.
Regnskabet blev godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket blev godkendt.

5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
Der var ikke modtaget forslag.

6. Valg af formand.
Peter Kjærulf modtog genvalg og blev valgt.

7. Valg af kasserer.
Christian Hede modtog genvalg og blev valgt.

8. Valg af sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.
Carsten Balslev, Annette Dam og Bo Linde modtog genvalg og blev valgt.

9. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen.
Jan Bjerg modtog genvalg og blev valgt.
Frank Hessel blev ligeledes valgt.

10. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant.
Freddy Jensen modtog genvalg som revisor og blev genvalgt.
Jette Nørgaard modtog genvalg som revisorsuppleant og blev genvalgt.

11. Eventuelt.
Carsten oplyste, at alt kan drøftes under eventuelt men ikke besluttes.
Lone foreslog, at de penge, der var tjent på Silkeborg Outdoor Festival, blev brugt til outdoor ting. Derfor foreslog hun indkøb af et bålfad, så der kan hygges med bål til klubaftner og lign. Hun havde rigtig gode erfaringer med hygge og bålfad til Silkeborg Outdoor Festival.

Lone foreslog også indkøb af en Yogastjerne. Det er en oppustelig ”søstjerne” som 8
boards kan bindes til og instruktøren kan stå i midten og undervise i yoga.
Peter uddelte trøjer til klubbens nye SUP GUIDES: Karl, Hanne, Louise, Frank og Preben.

Carsten takkede for en god generalforsamling.

Referent: Anne Lisbeth Jensen
Godkendt af dirigent: Carsten Balslev

Surf og SUP Silkeborg Generalforsamling 2023

Der indkaldes til generalforsamling mandag den 27.03.2022 kl. 18.30 i
Søsportens Hus, Sølystvej 111, 8600 Silkeborg

Dagsorden i henhold til vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning af det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6. Valg af formand.
7. Valg af kasserer.
8. Valg af sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen.
10. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant.
11. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til
info@surf-sup-silkeborg senest mandag den 13. marts 2022.
Ca. kl. 19.30 serveres et let traktement samt øl/vand. Af hensyn til planlægning bedes
du tilmelde dig spisning via info@surf-sup-silkeborg.dk senest fredag den 24. marts
kl. 12.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen
Bestyrelsen Surf og SUP Silkeborg