Referat af generalforsamling 2022

Referat af generalforsamling afholdt onsdag den 23.03.2022.

 

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent.

Carsten Balslev valg. Carsten konstaterede, at generalforsamlingen og

dagsordenen følger vedtægterne mht. indkaldelse og indhold.

2. Bestyrelsens beretning af det forløbne år.

Formanden Peter Kjærulf aflagde beretning.

Igen et år, hvor starten var præget af corona. Vi afholdte for anden gang en

”skriftlig” generalforsamling.

Sædvanen tro afholdte vi i april standerhejsning med fin opbakning.

Vi havde fra maj til oktober klubaftner hver tirsdag, hvor der var ture med

deltagelse af instruktører. Vi har haft fællesspisning til klubaftener i sæsonen

et par gange med flot fremmøde.

I sommerhalvåret sørgede René og Klaus for spændende og udfordrende

tekniktræning om onsdagen.

Vi har afholdt frigivelseskurser både den praktiske og delvis den teoretiske

del, så vi nu er 450 medlemmer. Vi har næste 55 medlemmer, der mangler

den teoretiske del af frigivelseskurset grundet corona-restriktionerne. De får

selvfølgelig tilbudt kurset i 2022.

Vi er fortsat attraktive, da vi har 170 på venteliste til frigivelseskursus.

Vi er 10 instruktører. En særlig tak skal lyde til Klaus, der har valgt at tage en

”time out” i år efter en stor indsats på teknikholdet. Vi har 2 nye unge

instruktører Rasmus og Christian. Velkommen til Jer.

I september deltog vi med 30 medlemmer i Silkeborg Outdoor Festival.

Denne indsats indbragte 10.000 kr., der p.t. er reserveret til sauna.

Samme weekend drog 5 medlemmer til Hvide Sande for at deltage i SUP

Toru #3. Alle gennemførte på forskellig vis indenfor tidsgrænsen. Anne

Lisbeth blev nr. 3 i hendes aldersgruppe.

Klubben var i oktober vært ved SUP Tour #5. Vi havde 10 medlemmer med i

Social Run under SUP Touren på 5 km. Jan og Anne Lisbeth deltog i selve

SUP Touren på ca. 15 km. Anne Lisbeth gentog succesen og blev igen nr. 3 i

hendes aldersgruppe.

 

Klubben fik megen ros for arrangementet. Begejstringen ville ingen ende tage

for middagen, som der var 40 billetter til om aftenen. Lene og Joan var

primusmotorer i kreeringen af den fantastiske 3 retters menu.

Til slut skal lyde en kæmpe tak for indsatsen i året til instruktørerne, og alle I

andre, der har gjort en indsats for klubben i løbet af sæsonen. Jeres hjælp

gør en stor forskel.

3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.

Christian Hede fremlagde regnskabet for 2022. Vi realiserede et overskud på

125.000 kr. og har en egenkapital på 212.000 kr. Tilgodehavende på 16.633

kr. vedr. periodiseringer over årsskiftet og er indgået på vores konto.

Regnskabet er tilfredsstillende, og vi har en god buffer til udskiftning af grej,

når det bliver nødvendigt. Regnskabet blev godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.

5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.

Ingen forslag modtaget.

6. Valg af formand.

Peter Kjærulf genvalgt.

7. Valg af kasserer.

Christian Hede genvalgt.

8. Valg af sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.

Carsten Balslev, Annette Dam og Bo Linde blev alle genvalgt.

9. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen.

Anders Kristensen genvalgt som suppleant og Jan Bjerg er nyvalgt som

suppleant.

10. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant.

Freddy Jensen genvalgt som revisor og Jette Sand Øjerson Nørgaard valgt

som revisorsuppleant.

11. Eventuelt.

Vi er blevet kontaktet af Nordisk Film. De vil måske bruge vores lokalitet og

udstyr i et afsnit med Guruen (Simon Kvam).

 

Silkeborg Outdoor Festival har anmodet om møde, så vi kan drøfte et evt.

samarbejde også i 2023. Lone oplyste, at det havde været mega sjovt at

være frivillig os samtidig bidrage til klubben. Der var rigtig gode goodiebags til

hjælperne og god forplejning for de 8 timers hjælp.

Peter og Anne Lisbeth har i dag haft møde med repræsentant for Outdoor

Sekretariatet i Silkeborg Kommune. Vi drøftede bl.a. mulighederne for sauna.

Processen er, at vi først skal have godkendelse til opsætning af sauna i

vinterhalvåret (oktober til april). Dernæst skal vi have midler til en investering

på ca. 80.000 kr. samt løbende drift. Kommunen har tidligere beregnet, at det

koster 100.000 kr. i el at have saunaen tæt i hele vinterhalvåret. Det var med

tidligere el-priser! Derfor skal der være medlemmer, der er ansvarlige for

tænd/sluk af sauna. Der er ikke ressourcer i bestyrelsen til at arbejde på

projektet, men brænder du som medlem for sauna, hjælper vi gerne med

kommunikation til klubbens medlemmer. Der kan hentes information i Bryrup

og Virklund for vurdering af, om hvordan de drifter en sauna. Kommunen

tilbyder at flytte saunaen og opbevare den i sommerhalvåret.

Klubben har i 40 års fødselsdag i år.

Lene og Joan forslog en aktivitet med SUP og solopgang efterfulgt af brunch.

Flere deltagere synes, at det lød vældig interessant.

Der blev spurgt til arrangementer. Peter oplyste, at vi ikke annoncerer med

arrangementer. Vi bliver typisk kontaktet af personer fra medlemmers

netværk. Processen er, at aftale pris og tidspunkt og dernæst undersøge om,

vi har ledige instruktører.

Susanne og Anne Lisbeth har aktiviteten Fri På Vandet, hvor der er gåture i

vinterhalvåret og SUP i sommerhalvåret. Deltagerne er medlemmer, der er

eller har været sårbare grundet stress, depression eller andet. Nogle af

medlemmerne har være sygemeldt i kortere tid og arbejde fuld tid igen, nogle

er fleksjobbere og andre er førtidspensionister. Fri på Vandet er et fællesskab

med fokus på friheden i naturen og på vandet – hvor det er tilladt og helt

normalt, at deltagerne kan blive hurtigere udtrættet. Vi har brug for assistance

efter påske torsdage kl. 10-12 og til juli, da Susanne bliver indisponibel i en

periode. Opgaverne består af hjælp på søen, så deltagere, der bliver hurtig

udtrættet, kan følges hjem. Hjælp til transport og rengøring af boards, så

deltagerne kan samle kræfter til hjemturen.

Jette Sand Øjerson Nørgaard tilbød sin hjælp på søen. TAK.

 

Kontakt Anne Lisbeth, hvis du er har kræfter til at løfte boards og kan hjælpe

enkelte formiddage om torsdagen formiddage.

Peter takkede Lene, Joan og Sandie for endnu engang at bidrage med

lækker mad.

Carsten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.

 

Referent Anne Lisbeth

Godkendt af dirigent Carsten Balslev