Søsportens Hus
Vi har base og udgangspunkt i Søsportens Hus ved Silkeborg Langsø.
Her kan du i flotte, nybyggede faciliteter efter en dejlig tur på vandet nyde et varmt bad, en god kop kaffe og få en snak om stort og småt.
Her har vi udstyr til både Windsurfing og SUP, samt våddragte, svømmeveste og padler.
Du kan gratis låne klubbens grej, når det ikke er i brug.
Det kan dog være reserveret til kurser og andre events!
Fra Søsportens Hus har vi perfekte muligheder for en række af forskellige ture – og næsten altid mulighed for at finde en vindretning, der passer.
Udforsk langsøerne, tag turen til Ørnsø, tag på langtur på Gudenåen, eller tag en Silkeborg Klassiker, med turen hele vejen rundt om midtbyen.
Mulighederne er mange!