FAMILIESUP - SUP FOR HELE FAMILIEN

Er I klar til at komme ud og have det sjovt i naturen som familie?
Velkommen til FamilieSUP, et sjovt og aktivt hold for familier med børn i alderen 7-12 år. På dette hold får I mulighed for at prøve kræfter med stand-up padle (SUP) i en legende og afslappet atmosfære, hvor både voksne og børn kan være med.
Vi har fokus på at skabe en hyggelig og sjov stund for hele familien, og vi finder ikke et bedre sted end de dejlige omgivelser omkring Søsportens hus og Silkeborg Langsø.

Lyder det som noget for dig?
Læs om det praktiske her:
Vi mødes hver søndag fra kl. 10.00 – 12.00 ved Søsportens Hus (vores klubhus), hvor instruktørerne Bjørn og Maria står klar med fede aktiviteter på vandet – vi finder sammen udstyr, lærer at stå på SUP, og laver sjove aktiviteter på vandet.
Vi starter op d. 25. maj 2025…
og ses til og med september – med sommerferie hele juli.

Husk at medbringe solcreme, drikkevand og lidt energi i form af muslibare eller lignende til turen på vandet.

Plads til alle – men tilmeld jer i god tid!
Der er plads til 10 børn på holdet, så sørg for at tilmelde jer i god tid, hvis du vil være sikker på en plads. Tilmeld jer herunder!
Én tilmelding á kr. 400.-/barn.
Har du to eller flere børn skal de tilmeldes hver for sig.
Skriv navnet på forælderen(e) som deltager med barnet i kommentar ved tilmelding. Dermed gælder kontingentet både for et barn og forældre.
Har du et familiemedlemskab, er det gratis at deltage på FamilieSUP.

Er du usikker på, om det er noget for dig eller familien?
Du er som forældre velkommen til at kontakte klubben på info@surf-sup-silkeborg.dk eller mobil 2230 8437 (Anne Lisbeth).
Så kan vi afklare eventuelle spørgsmål og/eller aftale et tidspunkt, hvor du kan besøge os og prøve SUP af.

Tag hele familien med, og oplev den fantastiske natur i Silkeborg gennem sjov på vandet – vi glæder os til at se jer!

TILMELDING

Powered by Holdsport