Referat af generalforsamling 2025 – 2

Surf og SUP Silkeborg
Referat af ekstraordinærgeneralforsamling afholdt den 29. april 2025

 Dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent.

Jens Thybo blev foreslået og valgt. Jens konstaterede, at generalforsamlingen var varslet med 3 ugers frist jf. vedtægterne. Dog var den ikke indkaldt senest 2 uger efter den ordinære generalforsamling. Der var enighed om at se bort fra denne teknikalitet og generalforsamlingen blev derfor erklæret beslutningsdygtig.

  1. Behandling af indkomne forslag.

Bestyrelsens forslag til opdatering og ændring af vedtægter blev godkendt. Alle stemte for forslaget.

  1. Eventuelt.

Annika orienterede om Rambøl undersøgelsen, hvor klubbens børne- og unge kultur bliver belyst. Undersøgelsen er en del af klubbens deltagelse i det landsdækkende FIBU-projekt. (Fremtidens Idræt for Børn og Unge). Instruktører for og forældre til børn og unge i aldersgruppen 7-18 år, samt børn og unge bedes besvare undersøgelsen. På den orange plakat på døren i mødelokalet i klubhuset, findes en QR-kode til undersøgelsen

Annika orienterede kort om, Frivillighedsuddannelsen, som Annika, Anne Lisbeth og Sandie har deltaget i. Det har givet en bevidsthed om, at mange opgaver i klubben klares af få. Derfor et ønske om, at alle de gode frivillige kræfter i klubben bringes i spil. Der blev omdelt en ”tips en 13’ner”, til alle, så det var muligt at tilkendegive, hvad hver enkelt ønskede at bidrage med.

Jens takkede for en god generalforsamling.

Referent: Anne Lisbeth Jensen

Godkendt af dirigent: Jens Thybo